Forkæmpere for menneskerettigheder
Martin Luther King, Jr. (1929-1968)

Martin Luther King, Jr. var en af det 20. århundredes bedst kendte fortalere for ikke-voldelig social forandring. King blev født i Atlanta, Georgia, og hans usædvanlige oratoriske evner og personlige mod tiltrak første gang opmærksomheden på landsplan i USA i 1955, da han og andre borgerretsaktivister blev arresteret efter at have ledet en boykot af et transportfirma i Montgomery, Alabama, der krævede, at farvede overlod deres sæder til hvide og at de skulle stå eller sidde bagerst i bussen. I løbet af det næste tiår skrev, talte og organiserede King fredelige protester og massedemonstrationer for at henlede opmærksomheden på race-diskrimination, idet han krævede, at der blev indført borgerettighedslovgivning til at beskytte de farvedes rettigheder. I Birmingham, Alabama, ledede King i 1963 fredelige massedemonstrationer, som det hvide politikorps imødegik med politihunde og brandslanger, hvilket skabte en strid, som fremkaldte avisoverskrifter over hele verden. Efterfølgende massedemonstrationer i mange områder i USA kulminerede i en march, som samlede over 250.000 deltagere, som drog mod Washington, D.C. Her holdt King sin berømte ”Jeg har en drøm”-tale, hvor han forudså en verden uden raceadskillelse. Så stærk var den bevægelse, King inspirerede til, at Kongressen vedtog borgerretsloven (Civil Rights Act) i 1964 – og samme år blev King hædret med Nobels Fredspris. King, som efter sin død blev tildelt Præsidentens Frihedsmedalje er et ikon for borgerrettighedsbevægelsen. Hans liv og arbejde symboliserer en søgen efter lighed og frihed fra diskrimination, som udgør kernen i den amerikanske – og menneskelige – drøm.