Forkæmpere for menneskerettigheder
Mahatma Gandhi (1869–1948)

Mohandas Karamchand Gandhi er vidt og bredt anerkendt som en af det 20. århundredes største politiske og åndelige ledere. Gandhi, som i Indien blev hyldet som nationens fader, var den første som banede vejen for og praktiserede Satyagraha – modstand mod tyranni gennem medborgernes ikke-voldelige ulydighed. Mens han ledede landsomfattende kampagner for at modvirke fattigdom, øge kvinders rettigheder, skabe religiøs og etnisk harmoni samt eliminere kastesystemets uretfærdigheder, anvendte Gandhi i højeste grad princippet om passiv modstand gennem borgerlig ulydighed for at befri Indien fra det udenlandske overherredømme. Han blev ofte fængslet for sine handlinger, somme tider i årevis, men han nåede sit mål i 1947, da Indien opnåede uafhængighed fra Storbritannien. På grund af hans åndelige storhed blev han omtalt som Mahatma, hvilket betyder ”stor sjæl”. Borgerrettighedsforkæmpere verden over fra Martin Luther King til Nelson Mandela har hyldet Gandhi som en kilde til inspiration i deres kamp for at opnå lige rettigheder for deres egne folk.