En kort historie om
menneskerettigheder

Cyros’ cylinder (539 f.Kr.)

De dekreter, som Cyros lavede om menneskerettighederne blev indskrevet i akkadisk sprog på en cylinder af bagt ler.
Cyros den Store, den første konge af Persien, befriede slaver af Babylon, 539 f.Kr.
I 539 f.Kr. erobrede Cyros den Stores hær, det gamle Persiens første konge, byen Babylon. Men det var hans næste handlinger, der markerede et stort fremskridt for mennesket. Han frigav slaverne, erklærede at alle havde ret til at vælge sin egen religion og etablerede racemæssig lighed. Disse og andre bestemmelser blev nedskrevet på akkadisk sprog med kileskrift på en lerbagt cylinder.

Dette gamle dokument, der i dag er kendt som Cyros’ cylinder, er nu blevet anerkendt som værende verdens første dokument om menneskerettigheder. Det er af FN blevet oversat til alle seks officielle sprog, og dets bestemmelser stemmer overens med de første fire artikler i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

Udbredelsen af menneskerettigheder

Idéen om menneskerettigheder bredte sig hurtigt fra Babylon til Indien og Grækenland og til sidst til Rom. Der opstod begrebet ”naturlig lov”, eftersom man observerede, at folk havde en tendens til at følge visse uskrevne regler i livet, og den romerske lov var baseret på rationelle idéer, som kunne udledes af altings natur.

Dokumenter, der forsvarer individuelle rettigheder, såsom Magna Charta (1215), The Petition of Right (1628), USA’s forfatning (1787), Erklæringen om Menneskerettigheder i Frankrig (1789), og USA’s Bill of Rights (1791) er skrevne forløbere til mange af nutidens dokumenter om menneskerettigheder.

UNDERSKRIV VORES APPEL
DOWNLOAD