Menneskerettigheder
OVERTRÆDELSER

ARTIKEL 19 – YTRINGSFRIHED

”Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”

I Sudan blev i dusinvis af menneskerettighedsforkæmpere arresteret og tortureret af nationale efterretnings- og sikkerhedsstyrker.

I Etiopien blev to fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere fundet skyldige på falske anklager og idømt næsten tre års fængsel.

I Somalia blev en fremtrædende menneskerettighedsforkæmper myrdet.

I den Demokratiske republik Congo angriber og truer regeringen menneskerettighedsforkæmpere og begrænser ytrings- og mødefriheden. I 2007 blev bestemmelserne i Presseloven af 2004 brugt af regeringen til at censurere aviser og begrænse ytringsfriheden.

Rusland undertrykker politisk anderledes tænkende, presser eller lukker uafhængige medier og chikanerer ikke-statslige organisationer. Fredelige offentlige demonstrationer blev spredt med magt, og advokater, menneskerettighedsforkæmpere og journalister blev truet og angrebet. Siden 2000 forbliver mordene på 17 journalister, der alle var kritiske over for regeringens politik og handlinger, stadig uløste.

I Irak blev mindst 37 irakiske ansatte i medieverdenen dræbt i 2008 og i alt 235 siden invasionen i marts 2003, hvilket gør Irak til verdens farligste sted for journalister.